Hvad er en holdtur?

 

Holdture er, når vi tager til en anden vandreforening som et tilmeldt hold.


Det er en konkurrence mellem foreningerne, om hvilken forening der kan stille det største hold. Men det er også en mulighed for den enkelte gænger til at se andre flotte områder end dem, vi har i Køge, og som man ikke lige havde tænkt på.


Det er en god oplevelse at tage ud til andre foreninger, da de lokale jo kender deres område og lige ved, hvor de skal lægge ruten, så vi får det bedste at se – det er måske også steder, som ikke normalt er tilgængelige for offentligheden, men som foreningen har fået lov til at gå igennem ved det aktuelle arrangement.


Vil man med, skal man tilmelde sig holdet inden for tilmeldingsfristen og betale startgebyr til vores holdleder. Så vil vi sende listen og betale startgebyret for alle, så alt er klart, når vi kommer til startstedet.

 

Inden turen laver de fleste indbyrdes aftaler om at køre sammen.